Switch language to english
Du er her: Forsiden » Nyheder og arrangementer » Arrangementer » Nyhedsbreve og tidsskrifter » Nyhedsbrev til gymnasielærere PageID: 10635

Nyhedsbrev til gymnasielærere i naturvidenskabelige fag

Tilmelding til kommende udgaver af Nyhedsbrevet.

Marts 2010

Uddannelserne på Naturvidenskab eksperimenterer med aktiv læring i forelæsningerne

På institutterne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet gør en række forelæsere brug af it-støttet Peer Instruction. Hver af de studerende udstyres med en lille trådløs sender, en 'clicker', som er i kontakt med underviserens computer. For tiden er 400 'clickere' i brug på fakultetet. Se noget af medieomtalen.
Nogle gymnasielærere afprøver også den it-støttede Peer Instruction i deres klasser i samarbejde med Center for Scienceuddannelse. Læs mere om it-støttet Peer Instruction (personal response systems).

Gymnasielærerdage

På Det Naturvidenskabelige Fakultet afholdes i den nærmeste tid følgende gymnasielærerdage med blandt andet faglige foredrag om nyt fra forskningen, ideer til emner som kan benyttes i undervisningen og præsentation af instituttets eksisterende formidling til gymnasier. Det er gratis at deltage:

Naturvidenskab holder åbent hus – både for elever, hele klasser og alle andre den 4.-6. marts

Det Naturvidenskabelige Fakultet holder åbent hus torsdag-fredag den 4., 5. og 6. marts 2010 på 17 bacheloruddannelser i naturvidenskab, teknisk videnskab og jordbrugsvidenskab. Vi holder åbent torsdag og fredag kl. 9-15 og lørdag kl. 11 -15.
Torsdag og fredag er for elever og klasser
Lørdag er åbent for alle: elever, dig og din familie

Tip gerne dine elever om arrangementet eller tag din klasse med og hør foredrag om forskningen, uddannelserne og studielivet.
Der er ingen tilmelding, men ønsker du at komme med en hel klasse, bedes du kontakte Annemarie Dalgas.

Se mere på science.au.dk/aabenthus

Syv hurtige spørgsmål om Aktuel Naturvidenskab

Kære gymnasielærer!
Vi håber du vil være med til en hurtig undersøgelse omkring tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab, som udgives af Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet i samarbejde med alle landets øvrige teknisk/naturvidenskabelige universiteter/fakulteter. Vi arbejder for tiden på at udvikle bladet, så det i endnu højere grad vil være brugbart i undervisningen i gymnasiet. I denne proces har vi brug for viden om, i hvilket omfang Aktuel Naturvidenskab bliver læst og brugt i gymnasieverdenen som det er nu. Det vil derfor være en meget stor hjælp for os, hvis du vil ofre et minuts tid på at svare på syv enkle spørgsmål.
På forhånd tak for hjælpen!
Åbn afkrydsningsskema

Nyt undervisningsmateriale til artikler i Aktuel Naturvidenskab

Undervisningsmateriale til 18 artikler fra Aktuel Naturvidenskab ligger nu frit tilgængeligt sammen med de tilhørende artikler på tidsskriftets hjemmeside og mere materiale er undervejs – senest er der lagt materiale ud til fem klimarelaterede artikler.
Undervisningsmaterialet er udarbejdet af gymnasielærere og består af spørgsmål til artiklerne, regneopgaver, diskussionsoplæg, forslag til eksperimenter mv. Materialet er forsøgt standardiseret på en måde, så det er let for den enkelte lærer at overskue materialet og pille de elementer ud, som netop er relevante i vedkommendes undervisning.
Vi vil meget gerne have respons på materialet både i form af kommentarer og forslag til andre artikler, det kunne være relevant at knytte undervisningsmateriale til. Du har også mulighed for selv at udarbejde et sådant opgavesæt, i så fald kan du finde mere information her. Arbejdet honoreres efter nærmere aftale.
Yderligere information hos Michael Bjerring Christiansen.

Seminar om matematiktalenter i gymnasiet den 22.marts 2010

Hvem er matematiktalenterne i gymnasiet? Hvordan lærer de? Skal vi gøre noget særligt for dem – og hvad skal det i givet fald være? Workshops og oplæg ved Talentchef Hanne Hautop fra Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø, leder af Institut for Matematiske Fag på AU Johan P. Hansen og professor Bharath Sriraman, University of Montana.

Sted: Center for Scienceuddannelse på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.
Program og tilmelding: cse.au.dk/nyheder-og-arrangementer

Et anderledes forløb om de anderledes:Det uperfekte Barn Tværfaglige forløb på Steno Museet

Hvis dit gymnasium endnu ikke har et klassesæt af bogen ”Det uperfekte barn”, kan du bestille et af de sidste gratis klassesæt.
Med bogen har du en god basis for et tværfagligt forløb, f.eks. i forbindelse med studieretningsprojekter, AT-forløb eller lignende.
Sidste år lagde Steno Museets særudstilling ”Det uperfekte barn” navn til en tværfaglig bog samt et inspirationskatalog henvendt specifikt til stx og htx. ”Det uperfekte barn” henvender sig til fagene billedkunst, biologi, dansk, filosofi og historie og tager diskussioner op omkring etik, handicappede, fosterdiagnostik, skabelsesmyter, kunst og handicap samt teknologiens udvikling.
Du kan downloade et gratis prøvekapitel af bogen, gå på opdagelse i inspirationskataloget og se film om udstillingen på Steno Museets hjemmeside.

Udover undervisningsforløbet ’Det uperfekte barn’ tilbyder Steno Museet rundvisning og temaopgaver om ’Verdensbilleder – billeder af verden’, ”Den globale opvarmning” samt ’Ekspeditioner’.
Yderligere oplysninger på www.stenomuseet.dk/skoletj

Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, UNF

UNF tilbyder foredrag, studiebesøg, studieture, sommerskoler og andre aktiviteter med naturvidenskabeligt indhold – særligt rettet mod gymnasieelever og -klasser.
Alle foredrag i det kommende år kan ses på aarhus.unf.dk og i det trykte program som din skole gerne skulle have modtaget.

Foredrag og laboratorieeksperimenter for gymnasieklasser

Institutterne på Naturvidenskab tilbyder en lang række foredrag og mulighed for at lave eksperimenter i laboratorierne. Der er tilbud på flere niveauer til både hele klasser og mindre hold.
Se science.au.dk/besoegsservice

Gymnasier kan få lavet NMR-spektre på Kemisk Institut
Kemisk Institut har oprettet en NMR-service for gymnasierne: Det er muligt at indsende prøver til 1H NMR-undersøgelser. Se yderligere information om servicen på chem.au.dk/~tv/nmrservice

Nanoshow
Nanoscienceenteret iNANO udbyder Nanoshow. Nanoshow henvender sig fortrinsvist til gymnasieelever og afholdes for én klasse af gangen. 
Nanoshow er mere læring end show - eleverne skal lære noget og gå herfra med øget viden. Showet skal bidrage til at bringe eleverne til at forstå principper, begreber og fænomener på nanoskala. Nanoshow kan kombineres med andre besøgsaktiviteter som foredrag og eksperimentelle øvelser ved iNANO. Se dem på inano.dk/introduction/besoegsordning-gymnasieelever

Mød naturvidenskaben – webportal på Naturvidenskab, AU

Vi har samlet alle vores tilbud til lærere, elever, skoler og alle andre borgere i en portal på hjemmesiden, se science.au.dk/arrangementer

Nyheder om bl.a. nyeste forskningsresultater fra Naturvidenskab, AU

Har du forslag eller ønsker?

Vi hører gerne fra dig hvis du har kommentarer til nyhedsbrevet eller hvis du har forslag eller ønsker om tilbud og samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet. Har du fx lyst til at hjælpe med at udvikle nye besøgsservicetilbud til gymnasier ved vores institutter, så hører vi meget gerne fra dig. Ideer til efteruddannelseskurser er også velkomne.

 

....................................................................

Tilmelding til kommende udgaver af Nyhedsbrevet.

....................................................................

 

Jens Dybkjær Holbech
Kommunikationschef
Det Naturvidenskabelige Fakultet
Aarhus Universitet
Tlf.: 8942 3628; mobil 2899 2533
science.au.dk/holbech

Henvendelse om denne sides indhold: Jens Holbech
Revideret: 02.03.2010