Tirsdag den 28. februar 2012
Onsdag den 29. februar 2012 (ekstra)
Torsdag den 01. marts 2012 (ekstra, ekstra)

Alle dage: kl. 19.00-21.00

På randen af et sort hul

Lektor Ulrik Uggerhøj, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Sorte huller er nogle af de mest eksotiske astrofysiske objekter man med baggrund i Einsteins relativitetsteori kan postulere eksistensen af. Gennem den seneste snes år er sorte huller gået fra at være 'mulige' eller 'kandidater' til nu at være påvist mange steder, stort set hinsides al tvivl. Således findes der fx et stort sort hul i centrum af vores egen galakse, Mælkevejen.
I foredraget bliver du introduceret til de nødvendige elementer fra Einsteins relativitetsteori og til forståelsen af hvad et sort hul er, hvorfor de ikke er farlige – ej heller hvis de kunne skabes i laboratoriet – og hvorfor de, selvom de kaldes sorte, alligevel forventes at lyse en lille smule.

Efter foredraget – fra kl. 21 – har du som gæst ved foredraget fri adgang til Steno Museet. Her kan du nyde et glas vin, kolde fadøl eller vand og snacks i museets café, kigge dig omkring i museets udstillinger eller tale med aftenens foredragsholder.
I forbindelse med NatCaféen vil en af museumsinspektørerne kort fortælle om et af emnerne i museets udstillinger.
Museets butik holder åbent. Her kan du finde en sjov eller lærerig gave til enhver lejlighed.

• Foredraget: bestil plads
• Foredragsbuffet: læs mere og bestil plads

Tirsdag den 06. marts 2012
Onsdag den 07. marts 2012 (ekstra)
Torsdag den 08. marts 2012 (ekstra, ekstra)

Alle dage: kl. 19.00-21.00

Oplysning, udforskning og opmåling: Naturvidenskab i 1700-tallet

Professor Helge Kragh, Institut for Fysik og Astronomi, Videnskabsstudier

Gennem 1700-tallet fik den nye naturvidenskab voksende autoritet og blev et vigtigt element i de tanker om fornuft og fremskridt, der prægede oplysningstiden. Selve opfattelsen af naturen ændrede sig fra et statisk til et dynamisk billede – naturen fik en historie. Samtidig med at videnskaber som botanik, astronomi og kemi udviklede sig stærkt, blev de også en del af dannelseskulturen og formidlet til det voksende borgerskab.
Selv om kirkens magt blev mindre gennem århundredet, fortsatte religionen med at sætte sit præg på naturvidenskaben. Man tilbad den guddommelige fornuft i naturen, og uden at denne dyrkelse af fornuften begrænsede forskernes fantasi og spekulationer.
I foredraget bliver en række vigtige temaer i 1700-tallets naturforståelse gennemgået og illustreret med danske og udenlandske eksempler fra de fysiske, kemiske, astronomiske og naturhistoriske videnskaber – fx den tids Big Science-projekter: videnskabelige ekspeditioner som relativt kan måle sig med Apollo-projektet.

Efter foredraget – fra kl. 21 – har du som gæst ved foredraget fri adgang til Steno Museet. Her kan du nyde et glas vin, kolde fadøl eller vand og snacks i museets café, kigge dig omkring i museets udstillinger eller tale med aftenens foredragsholder.
I forbindelse med NatCaféen vil en af museumsinspektørerne kort fortælle om et af emnerne i museets udstillinger.
Museets butik holder åbent. Her kan du finde en sjov eller lærerig gave til enhver lejlighed.

• Foredraget: bestil plads
• Foredragsbuffet: læs mere og bestil plads

Tirsdag den 13. marts 2012

kl. 19.00-21.00

Samarbejde i forskning og blandt hjernens nerveceller

Professor Péter Somogyi, University of Oxford
Moderator: forfatter og videnskabsjournalist Lone Frank

Péter Somogyi modtog The Brain Prize 2011 og det er en stor ære, at han holder sin prisforelæsning “The Public Brain Prize Lecture” ved vores foredragsserie. Under foredraget fungerer Lone Frank som moderator.

At forstå hjernen og hjernens funktioner kræver samarbejde mellem specialister fordi udfordringen ligger hinsides ethvert individs åndelige kapacitet. Tilsvarende kræver enhver af hjernens mange funktioner et koordineret samarbejde mellem mange forskellige nerveceller – kendte såvel som endnu ukendte. Det komplekse grundlag for hukommelse, sansning og handlinger skyldes synkroniseret aktivitet i bestemte undergrupper af nerveceller også kaldet ’celleensembler’. Ironisk nok har vi indtil videre ikke evnet at beskrive alle de typer af nerveceller som danner vores hjernebark, som er den hjernestruktur, der er ansvarlig for alle vore bevidste oplevelser, vores kultur og vore videnskabelige bedrifter og – for størstedelen af alle neurologiske og psykiatriske lidelser.

I min forelæsning vil jeg beskrive nervecellenetværket i hippocampus som er en den del af pattedyrenes hjernebark som koder, samler og genkalder hukommelse af episoder. I hjernebarkens netværk foregår der et minutiøst timet og lokaliseret samarbejde mellem såkaldte pyramideceller. Den timing og frekvens hvormed pyramidecellerne affyrer deres impulser er ansvarlig for at danne og lagre vores opfattelse af omverdenen. Evolutionen har formet rum og tid som netværkets uadskillelige enhed. I hippocampus findes der et netværk af pyramideceller hvis aktivitet giver et umiddelbart genkendeligt mønster af svingende aktivitet – det som vi måler som hjernens bølger. Ensembler af pyramideceller dannes under indlæring og rækker af ensembler repræsenterer sekvenser af begivenheder i et individs liv. Netværkssvingninger som uændret kan gentages igen og igen er en forudsætning for dannelsen af nervecelleensembler. Dette opnås ved en samordnet aktivitet mellem små grupper af nerveceller, som hæmmer pyramidecellernes aktivitet i nøjagtigt definerede tidsintervaller og på den måde opnås der præcision i pyramidecellernes aktivitet.

Ligesom det er tilfældet i dyreverdenens samfund – inklusive vores eget – har de forskellige aktører i nervecellenetværket deres egne specialiserede funktioner og de samarbejder indbyrdes som en ”nervecellemaskine”. At kunne udpege aktørerne og at kunne forstå og forklare deres samarbejde kan give os en forståelse af hvad der sker på det cellemæssige plan i hjernen i sundhed og sygdom.

Foredraget afholdes på engelsk

Læs udvidet abstrakt.

Efter foredraget – fra kl. 21 – har du som gæst ved foredraget fri adgang til Steno Museet. Her kan du nyde et glas vin, kolde fadøl eller vand og snacks i museets café, kigge dig omkring i museets udstillinger eller tale med aftenens foredragsholder.
I forbindelse med NatCaféen vil en af museumsinspektørerne kort fortælle om et af emnerne i museets udstillinger.
Museets butik holder åbent. Her kan du finde en sjov eller lærerig gave til enhver lejlighed.

• Foredraget: bestil plads
• Foredragsbuffet: læs mere og bestil plads

Onsdag den 14. marts 2012
Torsdag den 15. marts 2012 (ekstra)

Alle dage: kl. 19.00-21.00

Det hvide snits renæssance?

Professor, overlæge Jens Christian Hedemann Sørensen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Efter foredraget – fra kl. 21 – har du som gæst ved foredraget fri adgang til Steno Museet. Her kan du nyde et glas vin, kolde fadøl eller vand og snacks i museets café, kigge dig omkring i museets udstillinger eller tale med aftenens foredragsholder.
I forbindelse med NatCaféen vil en af museumsinspektørerne kort fortælle om et af emnerne i museets udstillinger.
Museets butik holder åbent. Her kan du finde en sjov eller lærerig gave til enhver lejlighed.

• Foredraget:  bestil plads
• Foredragsbuffet: læs mere og bestil plads

Mandag den 26. marts 2012
Tirsdag den 27. marts 2012 (ekstra)

Alle dage: kl. 19.00-21.15 (Bemærk sluttidspunkt)

Ig Nobel Prize

Arrangementet afholdes på letforståeligt engelsk

Efter utallige opfordringer har vi igen inviteret Den alternative Nobelpris, Ig Nobel Prize, til Aarhus Universitet. Mød en række forskere som er prismodtagere, andre forskere hvis forskning kandiderer til prisen, special guests samt prisens stifter, matematiker Marc Abrahams.

Det er svært at beskrive Ig Nobel Prize og ikke mindst et besøg af dem – det skal opleves. Men her er et forsøg:
Under stor mediebevågenhed og orkestreret af Marc Abrahams blev de ti Ig Nobel-priser uddelt for 21. gang på Harvard University ved en stor gallaceremoni den 29. september. Prisen sætter fokus på de ti af årets publicerede forskningsresultater, som er særlig kreative, men samtidig seriøse, usandsynlige og bizarre. Sagt på en anden måde: prisen gives til den ”forunderlige forskning” som først får os til at le – og derefter maner os til eftertanke.
Prisen uddeles inden for en bred vifte af videnskaber – med hovedvægt på naturvidenskab, men også medicin og samfundsvidenskab. Priserne tildeles i almindelighed kun til anerkendt, seriøs forskning som har været publiceret i peer-reviewede tidsskrifter.

Første halvleg af aftenerne på Aarhus Universitet indledes med et foredrag af prisstifter Marc Abrahams, som med glimt i øjet beretter om prisen og om nogle af de seneste års prismodtagere og deres forskning ”som ikke kan eller bør gentages”.
Herefter vil Marc Abrahams introducere tre Ig Nobel Prize-vindere som beretter om den forskning, der udløste deres Ig Nobel Prize samt andre forskere som via deres forskning kandiderer til prisen.

Optrædende:

• Marc Abrahams, Ig Nobel-prisstifter, beretter om baggrunden for prisen, ceremonierne på Harvard og ikke mindst om forskningen bag nogle af de nyeste priser:
  Tænker mennesker mindre klart, når de skal tisse? Hvorfor bliver diskoskastere svimle, når hammerkastere ikke gør? Kan pulveriserede wasabiærter bruges som brandalarm?
  Får skildpadder hinanden til at gabe? Hvorfor parrer biller sig med ølflasker? Hør også om hvordan borgmesteren i Litauens hovedstad, Vilnius, har vundet Ig Nobelfredsprisen for hans løsning på at forhindre ulovligt parkerede biler i byen. Og hør om prisen i psykologi for at vise at vi ikke sukker fordi vi er kede af det, men fordi vi er opgivende…
• Andrea Rapisarda, Institut for Fysik og Astronomi, Università di Catania, Italien,
  Alessandro Pluchino, Institut for Fysik og Astronomi, Università di Catania, Italien.
  Andrea and Alessandro won the prize in 2010 in the category Management for showing that Organizations would be more efficient if they promoted people at random. Their paper The Peter Principle revisited: a computational study was published in Physica A in 2010. The paper deals with the principle defined by the psychologist Laurence J Peter, that ‘Every new member in a hierarchical organization climbs the hierarchy until he or she reaches his or her level of maximum incompetence’. In the paper it is shown that if the best people are always promoted, this principle is actually true. In their lecture, Andrea and Alessandro show how this normal scheme of promotion unavoidably leads to organizations becoming less and less efficient.
• Harald Moi, Institutt for klinisk Medisin, Universitetet i Oslo.
  Harald is a medical doctor and also professor at Oslo University. He will present his work on The first scientifically reported case of transmission of gonorrhea through an inflatable doll, which won him the Ig Nobel Prize in Medicine in 1996.
• Sofia Dahl, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, AAU
  Sofia is studying sound and music communication. She will present her results on the relationship between Vocal pitch height, eyebrow height, and aggression in humans: how the facial expression changes when people are asked to sing at different pitch heights (high vs. low). As it turns out, the photographed persons were judged to look more friendly when singing high pitches, compared to low pitches. This could support an inter-modal link between vocal and facial expression (meaning that e.g. aggression displays with lowered eyebrows is connected to producing a lower vocal pitch).
• Louise Færch, Hillerød Hospital
  Christian Stevns, Steno Diabetes Center, Gentofte
  Louise, Christian and Peter Lommer Kristensen, Herlev Hospital, published together a much-acclaimed study on a long-lived Danish myth. The work was published in the very presitgiuos British Medical Journal and was called Testing the validity of the Danish urban myth that alcohol can be absorbed through feet – open labelled self experimental study.
• Special guests: Mandskoret Aarhus StudenterSangere. Koret er stiftet af studerende på Aarhus Universitet i 1930 og er under protektion af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik.

Der bliver rig mulighed at stille spørgsmål.

Arrangementet afholdes på letforståeligt engelsk

Advarsel: Foredraget er ikke egnet for humorforladte:-)
Tidsskriftet Nature skriver: The Ig Nobel awards are arguably the highlight of the scientific calendar.
Se fotos og tv-indslag i TV2-Østjylllands kl. 19.30-nyhederne og kl. 22-nyhederne fra Ig Nobels besøg ved Offentlige foredrag i Naturvidenskab i april 2009.

Hvorfor hedder det 'Ig Nobel'? Prisens navn 'Ig Nobel' er et engelsk ordspil med ordet 'ignoble' der betyder 'uværdig' eller 'vanærende' og navnet på den rigtige Nobelpris.

Denne Ig Nobel Prize-turné i Danmark arrangeres i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Syddansk Universitet – særlig tak her til adjungeret professor i fysik og biologi Magnus Wahlberg, Syddansk Universitet.

Efter foredraget – fra kl. 21.15 – har du som gæst ved foredraget fri adgang til Steno Museet. Her kan du nyde et glas vin, kolde fadøl eller vand og snacks i museets café, kigge dig omkring i museets udstillinger eller tale med aftenens foredragsholder.
I forbindelse med NatCaféen vil en af museumsinspektørerne kort fortælle om et af emnerne i museets udstillinger.
Museets butik holder åbent. Her kan du finde en sjov eller lærerig gave til enhver lejlighed.

• Foredraget:  bestil plads
• Foredragsbuffet: læs mere og bestil plads