Aarhus Universitet får millioner til forskning i myregødning
Myrenes gødning - de brune pletter på bladene - ser ikke ud af meget. Men selvom den enkelte myre er lille, er den samlede flok stor: verdens totale biomasse af myrer er større end hele verdens befolkning, og tilsammen producerer de en masse gødning. Et vævermyrebo i blot ét træ æder 45.000 insekter i en vækstsæson og tilfører dermed jorden betydelige mængder næringsrig gødning, der samtidig holder skadelige insekter borte og fungerer som kommunikationsmiddel myrene imellem. Foto: Joachim Offenberg
Dyrs efterladenskaber kan være guld værd i form af gødning - det er velkendt. Men at gødning fra så små insekter som myrer også skulle have en nytteværdi, det er ny viden. Biologer fra Aarhus Universitet har fået midler fra Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion til et forskningsprojekt, der vil undersøge det kemiske indhold og de biologiske effekter af vævermyrernes gødning. Meget tyder nemlig på at myrernes efterladenskaber har en gavnlig virkning på de tropiske frugttræer, som myrerne bor i, og samtidig en afskrækkende virkning på skadelige insekter. Og så ser det også ud til at myrerne bruger deres gødning som kommunikationsmiddel.
03.10.2011
Vævermyrer. Foto: Mogens Gissel Nielsen
Nogle af os bruger mobiltelefoner til at kommunikere med; andre bruger e-mails. Vævermyrer i tropiske frugtplantager tyr til et helt andet kommunikationsmiddel, som både er økologisk og økonomisk. De bruger deres egen gødning til at sende beskeder til deres myrekollegaer og andre insekter. Forskerne ved at der foregår en avanceret kommunikation mellem vævermyrer, som kun kan forklares som kommunikation via signalstoffer, altså duftstoffer; men strukturerne af signalstofferne er forbavsende lidt undersøgt. Derfor vil forskerne i projektet blandt andet lave en kemisk identifikation af signalstofferne, der er afgørende for myrernes kommunikation, og som ser ud til at virke som et afskrækkelsesmiddel mod skadelige insekter.
En øget forståelse af virkemidlerne kan måske på længere sigt bruges til at producere ”kunstig myregødning” som insektbekæmpelse:
- Vi forudser, at vores resultater kan udnyttes til en kommerciel produktion af signalstoffer til semibiologisk bekæmpelse af insekter, siger lederen af projektet seniorforsker Joachim Offenberg fra Aarhus Universitet.
Se også 'Gødning som kommunikationsmiddel'
I alt har Aarhus Universitet, Science and Technology, modtaget fem bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion. Læs om de andre bevillinger her.
Stor international anerkendelse af Torben Heick Jensen
09.05.2012 — Professor Torben Heick Jensen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet har opnået stor international anerkendelse ved valget som medlem af den europæiske molekylærbiologiske organisation EMBO (the European Molecular Biology Organization). Valget til EMBO er begrundet i Torben Heick Jensens fremragende forskning inden for genekspression.
Royalt besøg på AU: To x Joachim og 20.000 myrer
30.04.2012 — Prins Joachim besøgte fredag eftermiddag Aarhus Universitets afdeling i Silkeborg, hvor seniorforsker Joachim Offenberg fra Bioscience fortalte, hvordan man bruger vævermyrer til økologisk bekæmpelse af skadedyr.
Uddannelsesministeren vinkede farvel til svigermoders hus
26.04.2012 — Uddannelsesminister Morten Østergaard fik syn for sagn, da han gæstede Aarhus Universitet til Forskningens Døgn. Grundforskningscenteret MADALGO og forskningsgruppen EcoSense viste ministeren, hvordan datalogisk forskning adresserer årets tema: Europas udfordringer.
Din studieportal - studieinformation samlet ét sted
28.03.2012 — Fra onsdag 28. marts kan du finde al information vedrørende undervisning, eksamen, skema, kursustilmelding, studie- og erhvervsvejledning og meget mere på din studieportal.
Legater til studier/forskning i USA
28.02.2012 — Danmark-Amerika Fondet & Fulbright Kommissionen har Danmarks største samlede pulje af legater til kandidat-studerende og Ph.D’ere. Legaterne er på 85.000 - 100.000kr.
Foredragsholdere søges til "Naturvidenskaben på besøg" i uge 39
28.02.2012 — Dansk Naturvidenskabsfestival har brug for dygtige foredragsholdere, som vil være en del af et rejsehold, der drager land og rige rundt i uge 39, og fortæller den gode naturvidenskabelige historie på skoler og gymnasier.
Unik pumpe i sædceller muliggør en vanskelig rejse
01.05.2012 — I løbet af sit ph.d.-studium har Michael Jakob Voldsgaard Clausen lavet en detaljeret undersøgelse af en molekylær pumpe, der er helt essentiel for sædceller, og ikke findes i andre celletyper. Sædcellers job er at transportere genetisk materiale fra hankøn til hunkøn, og for at gennemføre dette projekt skal cellen på en rejse fra testikel til æggestok, hvor både pH værdi og koncentrationer af salte ændrer sig drastisk. Michaels resultater viser at denne sædcellespecifikke pumpe er tilpasset til at kunne bevare en stabil aktivitet under forhold hvor salt koncentrationer og cellens membranpotentiale ændrer sig. På sigt vil resultaterne måske kunne benyttes i udviklingen af en p-pille til mænd. PhD studiet er gennemført ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, ved Department of Cellular and Molecular Physiology ved Yale University og ved Department of Physiology ved Université de Montréal. Michael Clausen forsvarede sin ph.d. d. 23. april 2012. Ph.d.-vejledere: Poul Nissen og Hanne Poulsen Hør interview med Michael Clausen på Radio 24syv om hans resultater. (Interviewet begynder 45.22 inde i udsendelsen) Ydereligere oplysninger Michael Jakob Voldsgaard ClausenInstitut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitetmjc@mb.au.dk
15.02.2012 — Biologer er bekymrede over klimaændringernes indvirkning, og de forudsiger, at en række planter og dyr om få år vil forsvinde fra Danmark. Hør Jens-Christian Svenning fortælle om forskning i klimaforandringer på Aarhus Universitet.
Spil computer og hjælp forskningen
22.01.2012 — Ligesom andre i forskningsverdenen er Jacob Sherson i gang med at udvikle et computerspil, hvor almindelige mennesker kan 'lege' sig til et svar på forskningens vanskeligste problemer. Jacob Sherson, postdoc på Institut for Fysik og Astronomi, medvirkede i programmet Videnskabens Verden på P1, 17. januar 2012.