News article
DU ER HER: Nyheder og arrangementer » Nyhed

Adsorption og diffusion af ethanol på rutil TiO2(110)

Titandioxid (TiO2) har et stort anvendelsespotentiale inden for fotokatalyse (for eksempel til splitning af vand til brint og ilt), solceller og superhydrofile materialer.

03.02.2012 | Rikke J. Ljungmann

Peipei Huo

Ph.d.-forsvar, fredag den 3. februar 2012. MSc Peipei Huo. I løbet af sit ph.d.-studium har Peipei Huo brugt skanning tunnel mikroskopi (STM) til at undersøge grundlæggende processer, der forekommer på overfladen af TiO2, med hovedfokus på adsorption og diffusion af ethanol-molekyler på rutile TiO2(110) overflader.

Peipei Huo har studeret diffusionen af ethanol-molekyler parallelt med og vinkelret på rækker af Ti atomer på overfladen. Diffusionen vinkelret på rækkerne medieres af H-atomer siddende på visse overflade O-atomer. Desuden blev fotoreaktioner med ethanol studeret på reducerede og oxiderede TiO2(110)-overflader. Med hensyn til vekselvirkningen mellem ilt (O2) og TiO2(110)-overfladen er den afgørende rolle af sub-overflade donorer som interstitielle Ti3+ blevet bekræftet.

Ph.d.-graden er gennemført ved Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) under Faculty of Science and Technology, Aarhus Universitet.

Tid: Fredag den 3. februar 2012 kl. 14.15
Sted: 1523-118, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Afhandlingens titel: Interactions of Ethanol and Oxygen with rutile TiO2(110). Surface science studies of TiO2 model catalysts
Kontaktinfo: Peipei Huo, e-mail: peipei@inano.au.dk
Bedømmelsesudvalg:
Professor Michael Reichling, Fachbereich Physik, Universität Osnabrück, Tyskland
Dr. Renald Schaub, School of Chemistry, University of St. Andrews, Skotland, Storbritannien
Lektor Trolle René Linderoth (formand), iNANO og Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Hovedvejleder: Professor Flemming Besenbacher, iNANO, Aarhus Universitet
Medvejleder: Stefan Wendt, iNANO, Aarhus Universitet
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk.

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1521, lokale 112, 8000 Aarhus C.

Ph. D. Forsvar
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 16.05.2012