News article
DU ER HER: Nyheder og arrangementer » Nyhed

AU-forskere bag tre temaartikler om tørv i Aktuel Naturvidenskab

Aktuel Naturvidenskab nr. 3/2011

De danske tørvejorde kan være en nøgle til et bedre klimaregnskab, hvis man bruger dem rigtigt. Det skriver en række forskere fra bl.a. Institut for Bioscience og Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet om i seneste nummer af Aktuel Naturvidenskab, nr. 3/2011.

28.07.2011

Måling af gasudvekslingen mellem tørvejord og atmosfære.

Danmark har som et af de eneste lande i verden besluttet at bruge en tillægsparagraf til Kyotoaftalen, som gør det muligt at indregne gevinsterne i form af lavere CO2-udledning, hvis man udnytter jorden anderledes. Størstedelen af CO2-udslippet fra landbrugsjorderne stammer fra de relativt få procent, som udgøres af drænede tørvejorde. Det største potentiale for klimagevinst kan derfor ligge i at omlægge driften af tørvejordene, men tørvejordenes klimaeffekt er meget kompleks.

Et storstilet forskningsprojekt er i færd med at blotlægge drivhuseffekten på græsrodsplan (i bogstavelig forstand!), og undersøger, om gevinsten kan hentes ved at stoppe dræningen af tørvejorde og retablere vådområder, som det f.eks. er sket med Skjern Enge. Foreløbige resultater viser, at man på kort sigt risikerer at øge udledningen af drivhusgasser i stedet. Til gengæld er der meget at hente ved at dyrke biobrændsel i stedet.

I de tre temartikler fortæller forskere fra Aarhus og Københavns Universiteter om tørvens potentiale, om syndige sumpplanter og Skjern Enge som rollemodel:

Tørvens klimabalance
Et forskningsprojekt skal afklare, om Danmark kan komme nærmere Kyoto-målene ved at binde CO2 i bl.a. landbrugsjord. Det sker på baggrund af 10.000 boringer og gasmålinger på tørvejorde over hele landet.
Af Søren O. Petersen, Mogens H. Greve, Poul Erik Lærke og Carolyn Schäfer - alle fire fra Institut for Agroøkologi, AU, Samt Carl Chr. Hoffmann, Institut for Bioscience, AU.

Lysesiv – er der hul igennem?
Sumpplanter spiller en vigtig rolle for vådområders drivhusgasbalance. Måske kan tilstedeværelsen af disse særligt tilpassede planter øge udledningen af metan til atmosfæren.
Af Anders Henneberg Nielsen, Hans Brix, Peder Klith Bøcher og Brian K. Sorrell - alle fire fra Institut for Bioscience, AU, samt Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi, AU.

Skjern Enge som rollemodel
Genetablerede vådområder fjerner kuldioxid fra atmosfæren og binder det som tørv, men samtidig udleder områderne metan, som er en meget stærk drivhusgas. I en unik måleserie er balancen mellem de to processer i Skjern Enge blevet målt kontinuerligt siden september 2008.
Af Mathias Herbst og Rasmus Ringgaard - begge fra Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet - samt Kirsten Schelde, Institut for Agroøkologi, AU.

Aktuel Naturvidenskab

- er et tidsskrift med nyheder og baggrund fra den naturvidenskabelige verden. Læs mere om Aktuel Naturvidenskab

Medieomtale
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 16.05.2012