News article
DU ER HER: Nyheder og arrangementer » Nyhed

Christian Tegner udnævnt til professor MSO

Christian Tegner med en skefuld aske fra Grimsvötn-udbruddet på Island i 2011. (Foto: Gro Birkefeldt Pedersen)

Christian Tegner, Institut for Geoscience, er pr. 1. januar 2012 udnævnt til professor MSO i geologi og magmatisk petrologi. Hans forskning og undervisning fokuserer på petrologiske og geokemiske studier af vulkanske systemer, specielt store vulkanske provinser og deres dybe rødder (lagdelte mafiske intrusioner) – med særligt henblik på forekomster i Grønland og i de højarktiske områder.

01.02.2012

Christian Tegner arbejder særligt med magmakammer- og differentieringsprocesser, samspillet mellem vulkanisme og pladetektonik samt processer i den dybe Jord. Endvidere søger Christian Tegner at udvikle nye, interdisciplinære forskningsinitiativer i forbindelse med udredningen af mulige forbindelser mellem vulkansk aktivitet og fortidige, globale klimapåvirkninger.

Curriculum Vitae

Christian Tegner - professor MSO ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
Født i Kolding, 14. dec. 1963
Student fra Skive Gymnasium,
Cand.scient. 1991 og ph.d. i 1994 i geologi, Geologisk Institut, AU
2001–2012:     Lektor, Institut for Geoscience, AU
1996–2001:     Seniorforsker, Norges geologiske undersøkelse (Ngu)
1998–1999:     Lektor (1 års vikariat), Institut for Geoscience, AU
1994–1996:     Postdoc, Dansk Lithosfærecenter, KU

Nyheder
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 16.05.2012