Fortidens klimaændringer har sat et solidt aftryk på nutidens natur
Når klimaet skifter mellem varme og kolde perioder, må dyr og planter ofte flytte sig for at overleve. En ny undersøgelse under ledelse af forskere fra Aarhus Universitet har kortlagt, hvor hurtigt arterne har måttet bevæge sig for at følge med de fortidige klimaændringer. Det fremgår af en artikel i det førende videnskabelige tidsskrift Science. Forskerne har fundet ud af, at arter med lille udbredelse – som udgør en stor del af klodens biodiversitet – er koncentreret i regioner, hvor det ikke hidtil har været påkrævet at migrere ret hurtigt for at følge klimaet. På mange af disse steder ventes de menneskeskabte klimaændringer at øge behovet for hurtige migrationer dramatisk, hvorved disse områders unikke artsrigdom bringes i fare.
07.10.2011
Da den sidste istid kulminerede for 21.000 år siden var Jordens klima meget koldt, og mange arter var tvunget til at leve ganske andre steder end i dag. I Nordeuropa fx er langt de fleste af de arter først for relativt nyligt indvandret fra deres istidsrefugier i Sydeuropa. Et internationalt hold af økologer og dataloger ledet af professor i økologi Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet har undersøgt, hvor hurtigt arter rundt omkring på kloden har måttet migrere for at følge disse fortidige klimaændringer. De har også set på, om der er forskelle mellem moderne artssamfund som i fortiden har oplevet henholdsvis langsomme og hurtige ændringer i klimaet.
Forskerne beregnede hvor hurtigt arterne har været nødt til at migrere ved at se på, hvor hurtigt klimaet har regionalt bevæget sig overalt på Jorden. Hastigheden afhænger dels af, hvor hurtigt temperaturen har ændret sig gennem tiden, dels af det regionale landskab. I bjerglandskaber ændrer temperaturen sig over meget korte afstand, hvilket fører til relativt lave klimaændrings-hastigheder.
Hvad sker der, hvis en art ikke kan migrere hurtigt nok til at følge med klimaændringerne? Artens udbredelse vil blive indskrænket og kan risikere helt at uddø. Det sidste er mest sandsynligt, når klimaændringerne sker hurtigt i forhold til artens spredningsevne. Forskerne har testet dette ved at kortlægge udbredelsesmønstre for alle landlevende padder, pattedyr og fugle. De fandt store koncentrationer af snævert udbredte arter i områder hvor klimaændrings-hastigheden har været lav, fx i Andesbjergene, mens sådanne arter er sjældne i områder, hvor klimaet har bevæget sig hurtigt hen over landskabet, fx i Nord- og Mellemeuropa. Arter som kun spreder sig langsomt (padder) er blevet mest negativt påvirkede af høje klimaændrings-hastigheder, mens arter som spreder sig hurtigst (fugle) er blevet mindst påvirkede. Inden for pattedyrene viste flagermus samme mønster som fugle, mens ikke-flyvende pattedyr mere er blevet påvirket på samme vis som padder. På den måde synes der at være en direkte forbindelse mellem klimaændrings-hastigheden, en arts evne til at sprede sig og, ultimativt, sandsynligheden for at en art vil uddø som følge af ændret klima.
Undersøgelsen giver det første direkte vidnesbyrd om, at fortidens klimaændringer i samspil med det lokale landskab og arternes spredningsevne har store konsekvenser for den globale fordeling af nutidens biologiske mangfoldighed.
I dag ser vi stigende klimaændrings-hastigheder på grund af den menneskeskabte globale opvarmning. Derudover er der flere regioner i verden, inkl. det vestlige Amazonområde og meget af Afrika, hvor de nødvendige spredningshastigheder historisk har været relativt lave, men som ventes opleve relativt høje hastigheder over de næste 70 år. I kraft af deres historisk lave klimaændrings-hastigheder rummer disse områder i dag store koncentrationer af snævert udbredte arter. Disse arter vil sandsynligvis være særligt udsatte, når klimaændringerne speeder op.
Undersøgelsen er gennemført af en gruppe af økologer og datalogerved Aarhus Universitet som et led i universitets fokus på interdisciplinær forskning. Forskere ved universitetets gruppe for Økoinformatik og Biodiversitet (ECOINF) og Danmarks Grundforskningsfonds Center for Massive Dataalgoritmer (MADALGO) samarbejdede med forskere fra universiteterne i Cambridge, East Anglia og Exeter, alle i England.
Kontakt
Brody Sandel
Forsker i biologi
ECOINF
Aarhus Universitet
Tlf. 89424709
brody.sandel@biology.au.dk
Jens-Christian Svenning
Professor i biologi
ECOINF
Aarhus Universitet
Tlf. 28992304 (obs. i Argentina i uge 40)
svenning@biology.au.dk
Lars Arge
Professor idatalogi
MADALGO
Aarhus Universitet
large@madalgo.au.dk
B. Sandel, L. Arge, B. Dalsgaard, R. G. Davies, K. J. Gaston, W. J. Sutherland, J.- C. Svenning. The Influence of Late Quaternary Climate-Change Velocity on Species Endemism. Science, 2011; DOI:10.1126/science.1210173
Stor international anerkendelse af Torben Heick Jensen
09.05.2012 — Professor Torben Heick Jensen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet har opnået stor international anerkendelse ved valget som medlem af den europæiske molekylærbiologiske organisation EMBO (the European Molecular Biology Organization). Valget til EMBO er begrundet i Torben Heick Jensens fremragende forskning inden for genekspression.
Royalt besøg på AU: To x Joachim og 20.000 myrer
30.04.2012 — Prins Joachim besøgte fredag eftermiddag Aarhus Universitets afdeling i Silkeborg, hvor seniorforsker Joachim Offenberg fra Bioscience fortalte, hvordan man bruger vævermyrer til økologisk bekæmpelse af skadedyr.
Uddannelsesministeren vinkede farvel til svigermoders hus
26.04.2012 — Uddannelsesminister Morten Østergaard fik syn for sagn, da han gæstede Aarhus Universitet til Forskningens Døgn. Grundforskningscenteret MADALGO og forskningsgruppen EcoSense viste ministeren, hvordan datalogisk forskning adresserer årets tema: Europas udfordringer.
Din studieportal - studieinformation samlet ét sted
28.03.2012 — Fra onsdag 28. marts kan du finde al information vedrørende undervisning, eksamen, skema, kursustilmelding, studie- og erhvervsvejledning og meget mere på din studieportal.
Legater til studier/forskning i USA
28.02.2012 — Danmark-Amerika Fondet & Fulbright Kommissionen har Danmarks største samlede pulje af legater til kandidat-studerende og Ph.D’ere. Legaterne er på 85.000 - 100.000kr.
Foredragsholdere søges til "Naturvidenskaben på besøg" i uge 39
28.02.2012 — Dansk Naturvidenskabsfestival har brug for dygtige foredragsholdere, som vil være en del af et rejsehold, der drager land og rige rundt i uge 39, og fortæller den gode naturvidenskabelige historie på skoler og gymnasier.
Unik pumpe i sædceller muliggør en vanskelig rejse
01.05.2012 — I løbet af sit ph.d.-studium har Michael Jakob Voldsgaard Clausen lavet en detaljeret undersøgelse af en molekylær pumpe, der er helt essentiel for sædceller, og ikke findes i andre celletyper. Sædcellers job er at transportere genetisk materiale fra hankøn til hunkøn, og for at gennemføre dette projekt skal cellen på en rejse fra testikel til æggestok, hvor både pH værdi og koncentrationer af salte ændrer sig drastisk. Michaels resultater viser at denne sædcellespecifikke pumpe er tilpasset til at kunne bevare en stabil aktivitet under forhold hvor salt koncentrationer og cellens membranpotentiale ændrer sig. På sigt vil resultaterne måske kunne benyttes i udviklingen af en p-pille til mænd. PhD studiet er gennemført ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, ved Department of Cellular and Molecular Physiology ved Yale University og ved Department of Physiology ved Université de Montréal. Michael Clausen forsvarede sin ph.d. d. 23. april 2012. Ph.d.-vejledere: Poul Nissen og Hanne Poulsen Hør interview med Michael Clausen på Radio 24syv om hans resultater. (Interviewet begynder 45.22 inde i udsendelsen) Ydereligere oplysninger Michael Jakob Voldsgaard ClausenInstitut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitetmjc@mb.au.dk
15.02.2012 — Biologer er bekymrede over klimaændringernes indvirkning, og de forudsiger, at en række planter og dyr om få år vil forsvinde fra Danmark. Hør Jens-Christian Svenning fortælle om forskning i klimaforandringer på Aarhus Universitet.
Spil computer og hjælp forskningen
22.01.2012 — Ligesom andre i forskningsverdenen er Jacob Sherson i gang med at udvikle et computerspil, hvor almindelige mennesker kan 'lege' sig til et svar på forskningens vanskeligste problemer. Jacob Sherson, postdoc på Institut for Fysik og Astronomi, medvirkede i programmet Videnskabens Verden på P1, 17. januar 2012.