Fremragende forskning i havets mikrobielle verden belønnes
Bo Barker Jørgensen har modtaget The Jim Tiedje Award 2010 for sin markante og livslange forskningsindsats inden for mikrobiel økologi
Professor Bo Barker Jørgensen, Center for Geomikrobiologi, har modtaget The Jim Tiedje Award 2010. Prisen uddeles hvert andet år ved det internationale symposium for mikrobiel økologi, og går til en forsker, hvis indsats inden for feltet mikrobiel økologi både er enestående og livslang.
24.08.2010 |
Prisen overrækkes af International Society for Microbial Ecology (ISME) i Seattle, USA, tirsdag 24. august.
En lang forhistorie
Havet og havbunden er Bo Barker Jørgensens element. I mere end tredive år har han forsket i de marine mikroorganismers økologi, og han har udvidet og udfordret vores grundlæggende forståelse af havenes stofkredsløb. Prisen er en anerkendelse af både de lange linjer og af gennembrudene i hans forskning.
Svovlperlerne fra Namibia
Udforskningen af store svovlbakteriers liv er et vigtigt spor i Bo Barker Jørgensens forskning. Det går helt langt tilbage til ph.d.-afhandlingen i 1977 og frem til hans senest publicerede artikel fra juli i år. Et gammelt frimærke fra Namibia samt en forside på tidsskriftet Science vidner samtidig om, at resultaterne har vundet gehør langt ud i verden. Da Bo Barker Jørgensen og hans forskergruppe i 1999 opdagede de gigantiske svovlbakterier, som fik navnet Thiomargarita, i havbunden ud for Namibias kyst, valgte Science at rydde forsiden for at bringe et billede af bakterien, og usædvanlig forskningsformidling fandt sted, da Namibia samtidig afbildede ”svovlperlen” på deres officielle frimærker.
Vigtige for kredsløb i havbunden
Thiomargarita er på flere måder iøjnefaldende. På grund af deres størrelse og de lysende hvide svovlkugler, som er bakteriernes brændstof, kan man se dem med det blotte øje, og de besidder en vigtig egenskab: de sørger for, at den kraftige cellegift, svovlbrinte, ikke slipper op i vandsøjlen. Sammen med de andre slægter af store svovlbakterier er de vidt udbredt i havbunden, og de spiller en vigtig rolle for kredsløbene dernede. Som Bo Barker Jørgensen allerede slog fast med sin ph.d.-afhandling, eksisterer kæmpestore trådformede svovlbakterier ikke kun som de ”liglagener”, vi kan registrere på havbundens overflade i forbindelse med iltsvind, men lever for det meste skjult i havbunden.
Ekstreme pendlere
Men hvordan kan svovlbakterierne overhovedet leve nede i havbunden? Med Niels Peter Revsbechs udvikling af mikro-iltelektroder for tredive år siden blev det muligt at vise, at kæmpebakterierne lever i grænseområdet mellem ilt og sulfid og er højt specialiseret til at udnytte denne økologiske niche. Opdagelsen af svovlbakteriernes specielle tilpasning til at omsætte havbundens svovlbrinte drev Bo Barker Jørgensen og hans forskergruppe til Chile, hvor koncentrationen af svovlbakterier er særligt stor. I Chile opdagede gruppen, at de nært-beslægtede bakterier, som danner vidt udbredte samfund i havbunden der, pumper nitrat fra havvandet ind i en vandsæk (en vakuole) inde i cellen og bruger det til at ånde med. Disse mærkværdige mangecellede bakterier bliver op til 5-7 cm lange og pendler op og ned mellem havbundens overflade og det underliggende sulfidrige sediment, hvor de henter deres energi. Under eftersøgningen af lignende bakterier ud for Namibia fandt man i stedet de kugleformede Thiomargarita: bakterier der i månedsvis kan trives i mudderet uden ny tilførsel af nitrat til at ånde med, og som er verdens største – målt på fysisk omfang og pressedækning.
Yderligere information
Professor Bo Barker Jørgensen, Center for Geomikrobiologi, 89423314, bo.barker@biology.au.dk
April 1999: Science viser den gigantiske bakterie, Theomargarita, som Bo Barker Jørgensens forskergruppe har opdaget ud for Namibias kyst, på tidsskriftets forside. Forskningen i de store svovlbakterier udgør en af de lange linjer i Bo Barker Jørgensens forskerkarriere.
Af Camilla Nissen Toftdal, Center for Geomikrobiologi
Stor international anerkendelse af Torben Heick Jensen
09.05.2012 — Professor Torben Heick Jensen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet har opnået stor international anerkendelse ved valget som medlem af den europæiske molekylærbiologiske organisation EMBO (the European Molecular Biology Organization). Valget til EMBO er begrundet i Torben Heick Jensens fremragende forskning inden for genekspression.
Royalt besøg på AU: To x Joachim og 20.000 myrer
30.04.2012 — Prins Joachim besøgte fredag eftermiddag Aarhus Universitets afdeling i Silkeborg, hvor seniorforsker Joachim Offenberg fra Bioscience fortalte, hvordan man bruger vævermyrer til økologisk bekæmpelse af skadedyr.
Uddannelsesministeren vinkede farvel til svigermoders hus
26.04.2012 — Uddannelsesminister Morten Østergaard fik syn for sagn, da han gæstede Aarhus Universitet til Forskningens Døgn. Grundforskningscenteret MADALGO og forskningsgruppen EcoSense viste ministeren, hvordan datalogisk forskning adresserer årets tema: Europas udfordringer.
Din studieportal - studieinformation samlet ét sted
28.03.2012 — Fra onsdag 28. marts kan du finde al information vedrørende undervisning, eksamen, skema, kursustilmelding, studie- og erhvervsvejledning og meget mere på din studieportal.
Legater til studier/forskning i USA
28.02.2012 — Danmark-Amerika Fondet & Fulbright Kommissionen har Danmarks største samlede pulje af legater til kandidat-studerende og Ph.D’ere. Legaterne er på 85.000 - 100.000kr.
Foredragsholdere søges til "Naturvidenskaben på besøg" i uge 39
28.02.2012 — Dansk Naturvidenskabsfestival har brug for dygtige foredragsholdere, som vil være en del af et rejsehold, der drager land og rige rundt i uge 39, og fortæller den gode naturvidenskabelige historie på skoler og gymnasier.
Unik pumpe i sædceller muliggør en vanskelig rejse
01.05.2012 — I løbet af sit ph.d.-studium har Michael Jakob Voldsgaard Clausen lavet en detaljeret undersøgelse af en molekylær pumpe, der er helt essentiel for sædceller, og ikke findes i andre celletyper. Sædcellers job er at transportere genetisk materiale fra hankøn til hunkøn, og for at gennemføre dette projekt skal cellen på en rejse fra testikel til æggestok, hvor både pH værdi og koncentrationer af salte ændrer sig drastisk. Michaels resultater viser at denne sædcellespecifikke pumpe er tilpasset til at kunne bevare en stabil aktivitet under forhold hvor salt koncentrationer og cellens membranpotentiale ændrer sig. På sigt vil resultaterne måske kunne benyttes i udviklingen af en p-pille til mænd. PhD studiet er gennemført ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, ved Department of Cellular and Molecular Physiology ved Yale University og ved Department of Physiology ved Université de Montréal. Michael Clausen forsvarede sin ph.d. d. 23. april 2012. Ph.d.-vejledere: Poul Nissen og Hanne Poulsen Hør interview med Michael Clausen på Radio 24syv om hans resultater. (Interviewet begynder 45.22 inde i udsendelsen) Ydereligere oplysninger Michael Jakob Voldsgaard ClausenInstitut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitetmjc@mb.au.dk
15.02.2012 — Biologer er bekymrede over klimaændringernes indvirkning, og de forudsiger, at en række planter og dyr om få år vil forsvinde fra Danmark. Hør Jens-Christian Svenning fortælle om forskning i klimaforandringer på Aarhus Universitet.
Spil computer og hjælp forskningen
22.01.2012 — Ligesom andre i forskningsverdenen er Jacob Sherson i gang med at udvikle et computerspil, hvor almindelige mennesker kan 'lege' sig til et svar på forskningens vanskeligste problemer. Jacob Sherson, postdoc på Institut for Fysik og Astronomi, medvirkede i programmet Videnskabens Verden på P1, 17. januar 2012.