Nyt forskningsprojekt med deltagelse af forskere fra Geoscience, Aarhus Universitet, har vist at sommer-havisen i Det Arktiske Ocean i de seneste 10.000 år langt fra har været stabil. I flere tusinde år var der sandsynligvis mindre end halvdelen af den mængde is, som vi har i dag. Forskningsresultater er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.
05.08.2011

Udsnit af kort over det nordlige ishav. Røde markeringer viser strandvolde. (Grafik: Københavns Universitet)
Havis kommer og går stort set uden at efterlade sig spor. Derfor var vores viden om dens variationer og mængde begrænset, før vi fik satellit-overvågning og fly- og skibs-observationer. Men nu har geologerne Nicolaj Krog Larsen og Jesper Olsen fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet i samarbejde med Grundforskningscenter for Geogenetik på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet, fundet en metode, som kan måle isens variationer tilbage gennem årtusinder. Resultaterne bygger på materiale, der er indsamlet ved kysten i det nordligste Grønland – det område, som alle forskere anser for stedet, hvor sommer-havisen allersidst vil forsvinde, hvis den globale opvarmning fortsætter med at stige. Resultaterne fra Nordgrønland fortæller derfor også om forholdene ude i oceanet.
Mindre is end i dag
Svend Funder, der er leder af projektet og tilknyttet grundforskningscentret på Købehavns Universitet, siger om forskningsresultaterne: - Vores undersøgelser viser, at der har været store udsving i mængden af havis om sommeren i de seneste 10.000 år, og at selvom isen forsvinder i et område, kan den godt tiltage i et andet. Denne forskel skyldes sandsynligvis ændringer i de overordnede vindsystemer. En faktor, der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til i forudsigelserne om havisens snarlige forsvinden i Det Arktiske Ocean.
Drivtømmer og strandvolde løser mysteriet
For at nå frem til de opsigtsvækkende forskningsresultater har forskerne organiseret flere internationale ekspeditioner til det allernordligste Grønland. Det er et ugæstfrit og sjældent besøgt område, hvor snestorme midt om sommeren hører til dagens orden. Men det var anstrengelserne værd. Forskerne fandt nemlig ud af, at nøglen til mysteriet om havisens udbredelse i tidligere tider ligger gemt i det drivtømmer, som de fandt langs kysten, samt i de strandvolde, de kunne kortlægge på land og som kunne fortælle, at der i varmeperioden fra ca. 8.000 og frem til for ca. 4.000 år f. kr. var mere åbent vand og mindre is langs kysten end i dag.
Godt nyt og dårligt nyt
Forskernes afdækning af de naturlige variationer i den arktiske havis’ udbredelse bringer både godt nyt og dårligt nyt til klimadebatten. Den dårlige nyhed er, at der er en klar sammenhæng mellem temperaturer og mængden af havis, og der er dermed ngen tvivl om, at den fortsatte opvarmning vil reducere sommer-havisen i Det Arktiske Ocean. Den gode nyhed er, at selv med en reduktion til mindre end 50 % af den nuværende mængde havis, så vil isen ikke nå et ”point of no return”, hvor den ikke længere kan gendannes, selvom klimaet skulle blive koldere end i dag. Yderligere oplysninger:
Lektor Svend Funder
Grundforskningscenter Geogenetik
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mobil: 28 57 18 97
svf@snm.ku.dk Nicolaj Krog Larsen nkl@geo.au.dk
og Jesper Olsen
Institut for Geoscience
Aarhus Universitet Se også pressemeddelelse fra Københavns Universitet 4. august 2011 Link til artiklen i Science: A 10,000-Year Record of Arctic Ocean Sea-Ice Variability—View from the Beach