Havisen i Arktis er langt fra stabil
Havisen i det nordlige Grønland. (Foto: Svend Funder)
Nyt forskningsprojekt med deltagelse af forskere fra Geoscience, Aarhus Universitet, har vist at sommer-havisen i Det Arktiske Ocean i de seneste 10.000 år langt fra har været stabil. I flere tusinde år var der sandsynligvis mindre end halvdelen af den mængde is, som vi har i dag. Forskningsresultater er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.
05.08.2011
Udsnit af kort over det nordlige ishav. Røde markeringer viser strandvolde. (Grafik: Københavns Universitet)
Havis kommer og går stort set uden at efterlade sig spor. Derfor var vores viden om dens variationer og mængde begrænset, før vi fik satellit-overvågning og fly- og skibs-observationer. Men nu har geologerne Nicolaj Krog Larsen og Jesper Olsen fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet i samarbejde med Grundforskningscenter for Geogenetik på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet, fundet en metode, som kan måle isens variationer tilbage gennem årtusinder. Resultaterne bygger på materiale, der er indsamlet ved kysten i det nordligste Grønland – det område, som alle forskere anser for stedet, hvor sommer-havisen allersidst vil forsvinde, hvis den globale opvarmning fortsætter med at stige. Resultaterne fra Nordgrønland fortæller derfor også om forholdene ude i oceanet.
Mindre is end i dag
Svend Funder, der er leder af projektet og tilknyttet grundforskningscentret på Købehavns Universitet, siger om forskningsresultaterne: - Vores undersøgelser viser, at der har været store udsving i mængden af havis om sommeren i de seneste 10.000 år, og at selvom isen forsvinder i et område, kan den godt tiltage i et andet. Denne forskel skyldes sandsynligvis ændringer i de overordnede vindsystemer. En faktor, der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til i forudsigelserne om havisens snarlige forsvinden i Det Arktiske Ocean.
Drivtømmer og strandvolde løser mysteriet
For at nå frem til de opsigtsvækkende forskningsresultater har forskerne organiseret flere internationale ekspeditioner til det allernordligste Grønland. Det er et ugæstfrit og sjældent besøgt område, hvor snestorme midt om sommeren hører til dagens orden. Men det var anstrengelserne værd. Forskerne fandt nemlig ud af, at nøglen til mysteriet om havisens udbredelse i tidligere tider ligger gemt i det drivtømmer, som de fandt langs kysten, samt i de strandvolde, de kunne kortlægge på land og som kunne fortælle, at der i varmeperioden fra ca. 8.000 og frem til for ca. 4.000 år f. kr. var mere åbent vand og mindre is langs kysten end i dag.
Godt nyt og dårligt nyt
Forskernes afdækning af de naturlige variationer i den arktiske havis’ udbredelse bringer både godt nyt og dårligt nyt til klimadebatten. Den dårlige nyhed er, at der er en klar sammenhæng mellem temperaturer og mængden af havis, og der er dermed ngen tvivl om, at den fortsatte opvarmning vil reducere sommer-havisen i Det Arktiske Ocean. Den gode nyhed er, at selv med en reduktion til mindre end 50 % af den nuværende mængde havis, så vil isen ikke nå et ”point of no return”, hvor den ikke længere kan gendannes, selvom klimaet skulle blive koldere end i dag. Yderligere oplysninger:
Lektor Svend Funder
Grundforskningscenter Geogenetik
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mobil: 28 57 18 97
svf@snm.ku.dk Nicolaj Krog Larsen nkl@geo.au.dk
og Jesper Olsen
Institut for Geoscience
Aarhus Universitet Se også pressemeddelelse fra Københavns Universitet 4. august 2011 Link til artiklen i Science: A 10,000-Year Record of Arctic Ocean Sea-Ice Variability—View from the Beach
Stor international anerkendelse af Torben Heick Jensen
09.05.2012 — Professor Torben Heick Jensen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet har opnået stor international anerkendelse ved valget som medlem af den europæiske molekylærbiologiske organisation EMBO (the European Molecular Biology Organization). Valget til EMBO er begrundet i Torben Heick Jensens fremragende forskning inden for genekspression.
Royalt besøg på AU: To x Joachim og 20.000 myrer
30.04.2012 — Prins Joachim besøgte fredag eftermiddag Aarhus Universitets afdeling i Silkeborg, hvor seniorforsker Joachim Offenberg fra Bioscience fortalte, hvordan man bruger vævermyrer til økologisk bekæmpelse af skadedyr.
Uddannelsesministeren vinkede farvel til svigermoders hus
26.04.2012 — Uddannelsesminister Morten Østergaard fik syn for sagn, da han gæstede Aarhus Universitet til Forskningens Døgn. Grundforskningscenteret MADALGO og forskningsgruppen EcoSense viste ministeren, hvordan datalogisk forskning adresserer årets tema: Europas udfordringer.
Din studieportal - studieinformation samlet ét sted
28.03.2012 — Fra onsdag 28. marts kan du finde al information vedrørende undervisning, eksamen, skema, kursustilmelding, studie- og erhvervsvejledning og meget mere på din studieportal.
Legater til studier/forskning i USA
28.02.2012 — Danmark-Amerika Fondet & Fulbright Kommissionen har Danmarks største samlede pulje af legater til kandidat-studerende og Ph.D’ere. Legaterne er på 85.000 - 100.000kr.
Foredragsholdere søges til "Naturvidenskaben på besøg" i uge 39
28.02.2012 — Dansk Naturvidenskabsfestival har brug for dygtige foredragsholdere, som vil være en del af et rejsehold, der drager land og rige rundt i uge 39, og fortæller den gode naturvidenskabelige historie på skoler og gymnasier.
Unik pumpe i sædceller muliggør en vanskelig rejse
01.05.2012 — I løbet af sit ph.d.-studium har Michael Jakob Voldsgaard Clausen lavet en detaljeret undersøgelse af en molekylær pumpe, der er helt essentiel for sædceller, og ikke findes i andre celletyper. Sædcellers job er at transportere genetisk materiale fra hankøn til hunkøn, og for at gennemføre dette projekt skal cellen på en rejse fra testikel til æggestok, hvor både pH værdi og koncentrationer af salte ændrer sig drastisk. Michaels resultater viser at denne sædcellespecifikke pumpe er tilpasset til at kunne bevare en stabil aktivitet under forhold hvor salt koncentrationer og cellens membranpotentiale ændrer sig. På sigt vil resultaterne måske kunne benyttes i udviklingen af en p-pille til mænd. PhD studiet er gennemført ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, ved Department of Cellular and Molecular Physiology ved Yale University og ved Department of Physiology ved Université de Montréal. Michael Clausen forsvarede sin ph.d. d. 23. april 2012. Ph.d.-vejledere: Poul Nissen og Hanne Poulsen Hør interview med Michael Clausen på Radio 24syv om hans resultater. (Interviewet begynder 45.22 inde i udsendelsen) Ydereligere oplysninger Michael Jakob Voldsgaard ClausenInstitut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitetmjc@mb.au.dk
15.02.2012 — Biologer er bekymrede over klimaændringernes indvirkning, og de forudsiger, at en række planter og dyr om få år vil forsvinde fra Danmark. Hør Jens-Christian Svenning fortælle om forskning i klimaforandringer på Aarhus Universitet.
Spil computer og hjælp forskningen
22.01.2012 — Ligesom andre i forskningsverdenen er Jacob Sherson i gang med at udvikle et computerspil, hvor almindelige mennesker kan 'lege' sig til et svar på forskningens vanskeligste problemer. Jacob Sherson, postdoc på Institut for Fysik og Astronomi, medvirkede i programmet Videnskabens Verden på P1, 17. januar 2012.