Lys i langdrag
Arkivfoto.
Hvor længe er en elektron om at skabe en foton? Normalt vil svaret være: alt for kort tid til at det kan måles. Men nu er det lykkedes det internationale CERN-hold NA63, som primært er bemandet med fysikere fra Aarhus Universitet, at trække processen i langdrag og dermed gøre den målbar.
20.02.2012 |
Ulrik I. Uggerhøj, Institut for Fysik og Astronomi.
Det har de gjort ved at udnytte fænomenerne tidsforlængelse og længdeforkortning fra Einsteins relativitetsteori samt to stykker guldfolie og en mikrometerskrue.
I Niels Bohrs atommodel bevæger elektronerne sig omkring atomkernen i 'skaller', de såkaldt stationære tilstande. Ved et kvantespring mellem en højtliggende skal og en tættere på kernen udsendes lys. Imidlertid er det umuligt at finde elektronen mellem de to skaller, så man skulle tro at selve lysudsendelsesprocessen var øjeblikkelig: elektronen er i den ydre skal, og øjeblikket efter har den sendt lys afsted og er så i den indre.
Men det, som Ulrik I. Uggerhøj, Ph.d.-studerende Kristoffer K. Andersen fra Aarhus Universitet og de øvrige medlemmer af NA63 har fundet ud af, er altså, at det tager elektronen en målelig tid at udsende lyset.
Ved at lade elektronen passere to meget plane guld-folier, udspændt med en afstand der kan måles med få mikrometers præcision, kan de 'tvinge' elektronen til at udsende kortbølget lys i et veldefineret område. Afstanden mellem folierne svarer til dannelseslængden for lyset.
Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Physical Review Letters under 'highlights'.
Læs mere her: http://prl.aps.org/abstract/PRL/v108/i7/e071802
og her: http://physics.aps.org/synopsis-for/10.1103/PhysRevLett.108.071802
Stor international anerkendelse af Torben Heick Jensen
09.05.2012 — Professor Torben Heick Jensen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet har opnået stor international anerkendelse ved valget som medlem af den europæiske molekylærbiologiske organisation EMBO (the European Molecular Biology Organization). Valget til EMBO er begrundet i Torben Heick Jensens fremragende forskning inden for genekspression.
Royalt besøg på AU: To x Joachim og 20.000 myrer
30.04.2012 — Prins Joachim besøgte fredag eftermiddag Aarhus Universitets afdeling i Silkeborg, hvor seniorforsker Joachim Offenberg fra Bioscience fortalte, hvordan man bruger vævermyrer til økologisk bekæmpelse af skadedyr.
Uddannelsesministeren vinkede farvel til svigermoders hus
26.04.2012 — Uddannelsesminister Morten Østergaard fik syn for sagn, da han gæstede Aarhus Universitet til Forskningens Døgn. Grundforskningscenteret MADALGO og forskningsgruppen EcoSense viste ministeren, hvordan datalogisk forskning adresserer årets tema: Europas udfordringer.
Din studieportal - studieinformation samlet ét sted
28.03.2012 — Fra onsdag 28. marts kan du finde al information vedrørende undervisning, eksamen, skema, kursustilmelding, studie- og erhvervsvejledning og meget mere på din studieportal.
Legater til studier/forskning i USA
28.02.2012 — Danmark-Amerika Fondet & Fulbright Kommissionen har Danmarks største samlede pulje af legater til kandidat-studerende og Ph.D’ere. Legaterne er på 85.000 - 100.000kr.
Foredragsholdere søges til "Naturvidenskaben på besøg" i uge 39
28.02.2012 — Dansk Naturvidenskabsfestival har brug for dygtige foredragsholdere, som vil være en del af et rejsehold, der drager land og rige rundt i uge 39, og fortæller den gode naturvidenskabelige historie på skoler og gymnasier.
Unik pumpe i sædceller muliggør en vanskelig rejse
01.05.2012 — I løbet af sit ph.d.-studium har Michael Jakob Voldsgaard Clausen lavet en detaljeret undersøgelse af en molekylær pumpe, der er helt essentiel for sædceller, og ikke findes i andre celletyper. Sædcellers job er at transportere genetisk materiale fra hankøn til hunkøn, og for at gennemføre dette projekt skal cellen på en rejse fra testikel til æggestok, hvor både pH værdi og koncentrationer af salte ændrer sig drastisk. Michaels resultater viser at denne sædcellespecifikke pumpe er tilpasset til at kunne bevare en stabil aktivitet under forhold hvor salt koncentrationer og cellens membranpotentiale ændrer sig. På sigt vil resultaterne måske kunne benyttes i udviklingen af en p-pille til mænd. PhD studiet er gennemført ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, ved Department of Cellular and Molecular Physiology ved Yale University og ved Department of Physiology ved Université de Montréal. Michael Clausen forsvarede sin ph.d. d. 23. april 2012. Ph.d.-vejledere: Poul Nissen og Hanne Poulsen Hør interview med Michael Clausen på Radio 24syv om hans resultater. (Interviewet begynder 45.22 inde i udsendelsen) Ydereligere oplysninger Michael Jakob Voldsgaard ClausenInstitut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitetmjc@mb.au.dk
15.02.2012 — Biologer er bekymrede over klimaændringernes indvirkning, og de forudsiger, at en række planter og dyr om få år vil forsvinde fra Danmark. Hør Jens-Christian Svenning fortælle om forskning i klimaforandringer på Aarhus Universitet.
Spil computer og hjælp forskningen
22.01.2012 — Ligesom andre i forskningsverdenen er Jacob Sherson i gang med at udvikle et computerspil, hvor almindelige mennesker kan 'lege' sig til et svar på forskningens vanskeligste problemer. Jacob Sherson, postdoc på Institut for Fysik og Astronomi, medvirkede i programmet Videnskabens Verden på P1, 17. januar 2012.