Ny forskning fra Biologisk Institut, Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut viser, at en stor del af de pukkelhvaler, som søger føde i Godthåbsfjorden i Vestgrønland, kommer tilbage år efter år. Det betyder, at pukkelhvaler kan navigere meget præcist under deres lange vandringer fra tropiske farvande til Arktis og finde en fjordmunding, der er nogle få km bred efter at have vandret 3.000 km. At de samme hvaler besøger den samme fjord i Grønland år efter år har betydning i forhold til den stigende interesse for hvalsafari og den nylige genåbnede fangst på pukkelhvaler i Grønland. Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of the Marine Biological Association of the United Kingdom.

26.07.2010 | Julie Schmøkel

To forskellige pukkelhvaler i Godthåbsfjorden. Halernes mønster kan sammenlignes med menneskers fingeraftryk
(Foto: Tenna Boye)

Pukkelhvalernes vandring

Pukkelhvalen er et af verdens længst vandrende dyr. I vinterhalvåret opholder de sig i de næringsfattige havområder tæt ved ækvator, hvor de yngler og parrer sig. I denne periode spiser de 15 meter lange og 30 tons tunge dyr stort set ingenting. I løbet af foråret vandrer de flere tusinde kilometer til højere breddegrader, hvor de bruger sommerhalvåret på at søge føde. Det er en livsvigtig periode, hvor hvalerne genopbygger de fedtdepoter, de har opbrugt i løbet af vinteren.

Godthåbsfjorden - hjem, kære hjem

Omkring 3000 pukkelhvaler holder til langs den Grønlandske vestkyst i sommerhalvåret. Nogle af disse hvaler vandrer ind i Godthåbsfjorden, og det er nu vist, at det langt fra er tilfældigt, hvem der kommer ind i fjorden for at søge føde. Ved hjælp af fotoidentifikation, hvor billeder af hvalernes individuelle halemønster afslører hvalens ”identitet”, har biologerne Tenna Boye og Malene Simon, begge fra Biologisk Institut, Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut, sammen med lektor Peter Teglberg Madsen fra Biologisk Institut, Aarhus Universitet vist, at en stor del af individerne er de samme fra år til år. Ud fra hvalernes unikke halemønstre kunne de i sommerhalvåret 2007 identificere 20 forskellige pukkelhvaler i Godthåbsfjorden. I sommerhalvåret 2008 identificerede de ligeledes 20 forskellige pukkelhvaler i Godthåbsfjorden, men 40 % af disse var gengangere fra året før.
Hvalerne holder dog ikke til i Godthåbsfjorden hele sommeren, men bliver der enkelte dage eller uger for at søge føde, for så at rejse videre og finde andre områder at spise i.

Hvalsafari kan stresse pukkelhvalerne

Som så mange andre steder i verden er hvalsafari i Grønland i rivende udvikling både kommercielt og privat. Ved at følge hvalerne fra land med en teodolit – et geodætisk instrument til præcis måling af retninger – var det muligt for forskerne at observere hvalernes dykkeadfærd, samt beregne deres svømmehastighed, når hvalerne blev besøgt af hvalsafaribåde og sammenligne deres adfærd, når der ikke var både i nærheden.
– Her kunne vi se en tydelig forskel, forklarer Tenna Boye.
– Når bådene var i nærheden, svømmede hvalerne hurtigere, de var i overfladen i kortere tid, og de lange dyk, som hvalerne skulle bruge på at søge føde, blev betydeligt kortere på grund af hvalernes kortere tid ved overfladen.
Denne forstyrrelse af hvalernes fødesøgning kan medføre et negativt efterspil, da det er relativt få hvaler, der gentagne gange får besøg af mange både henover sommeren.

–  Det kan betyde, at det er de samme hvaler, som dagligt bliver udsat for hvalsafari, og den manglende madro kan medføre, at hvalerne ikke får tid til at samle nok energi til deres lange vandring eller få kalve, slutter Tenna Boye.
 Studiet anbefaler derfor, at man i Grønland som i det meste af verden indfører regler for hvalsafaribåde, således at turister kan få glæde af at se hvaler uden at disse forstyrres unødigt.

Hvalfangst versus hvalsafari

Pukkelhvalbestanden er voksende, og på dette års møde i Den Internationale Hvalfangstkommission, IWC, fik Grønland tildelt en årlig kvote på 9 pukkelhvaler. En sådan fangst er vurderet til at være bæredygtig og vil efter alt at dømme ikke påvirke bestanden negativt. Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser fangst i Godthåbsfjorden kan få for den stigende hvalturisme. Turoperatørerne, som driver hvalsafari i Godthåbsfjorden, er afhængig af pukkelhvalerne i fjorden, men hvalernes stedfasthed kan betyde, at turisterne skal kigge langt efter hvalerne, hvis fangerne nedlægger dyrene i fjorden. Grønlands Naturinstitut har på baggrund af resultaterne i denne undersøgelse forklaret i et notat til det grønlandske selvstyre og Kommunqarfik Sermersooq (tidl. Nuuk Kommune), at hvis fangsten koncentreres i områder med relativt få hvaler, og hvor turisme er en vigtigt aktivitet, er der en ukendt risiko for, at mulighederne for hvalturisme bliver mindre i fremtiden.

Yderligere information

• Biolog Tenna Kragh Boye, Grønlands Naturinstitut, e-mail: tebo@natur.gl, tlf. +299 361200
• Ph.d.-studerende Malene Simon, Biologisk Institut, Aarhus Universitet / Grønlands Naturinstitut, tlf. +299 277517
• Lektor Peter Teglberg Madsen, Biologisk Institut, tlf. +45 2074 9058.

Info om emnet fra Naturinstituttets Hjemmeside:

• Bæredygtig fangst af pukkelhvaler i Vestgrønland
• Biologisk rådgivning om havpattedyr
• Hvalsafari forstyrrer pukkelhvalerne