Stor bevilling til Geologisk Institut til forskning i geotermisk energi
Principskitse over geotermisk anlæg til fjernvarme
14.02.2010 |
Det Strategiske Forskningsråd har inden for området Bæredygtig Energi og Miljø bevilget godt 15 mio. kr. til forskning i geotermisk energi i Danmark. Det aktuelle forskningsprojekt har forskere fra Geologisk Institut, Aarhus Universitet og GEUS. Derudover er der deltagelse af DONG Energy og udenlandske partnere fra forskningsinstitutioner i Sverige og Tyskland.
Lektor Niels Balling er projektleder for gruppen ved Geologisk Institut, hvor også lektorerne Søren Bom Nielsen, Henrik Friis og Steen Christensen medvirker.
Hvad er Geotermisk energi?
Geotermisk energi er varme fra undergrunden. Overalt på Jorden stiger temperaturen jo længere man kommer ned i dybden, typisk mellem 20 og 30 °C/km; i vulkanske områder væsentligt mere. Varmen fra Jorden kan udnyttes med kendt teknik, hvor der er egnede reservoirformationer med varmt vand enten i flydende form, til opvarmning, eller i dampform til el-fremstilling.
Den danske undergrund formodes at have et meget stort potentiale for udnyttelse at geotermisk energi til opvarmningsformål. I dybder mellem 1 og 3 km er temperaturen mellem 40 og 100 °C, og der findes flere geologiske lag med gode reservoiregenskaber. Det varme vand kan pumpes op i produktionsboringer og varmeveksles i fjernvarmesystemer evt. med brug også af varmepumper og udnyttes til opvarmning. Det afkølede vand pumpes tilbage til undergrunden.
Der findes indtil nu kun to geotermiske anlæg i Danmark: ét i Thisted i Nordjylland og ét i København. Begge anlæg har hver to boringer, en produktionsboring og en re-injektionsboring. I anlægget i København produceres mere end 200 m3, 73 °C varmt vand op i timen fra en dybde på 2,6 km. Det giver varme til 5.000 husstande.
Der er typisk 1 til 2 km mellem boringerne der sikrer at der går mange år inden det afkølede og til dels genopvarmede vand når frem til produktionsboringen. Anlæg kan udvides med flere boringer afhængig af behov. Begge de danske anlæg anvender absorptions-varmepumper der drives af varme og dermed sparer elektricitet. Varmepumperne sikrer en lav injektionstemperatur, mellem 10 og 20 ºC og dermed en høj udnyttelse af energien i det varme undergrundsvand. |
Principskitse over geotermisk anlæg til fjernvarme. Der er her, som i anlæggene i Thisted og København, to boringer, en produktionsboring hvor det varme vand pumpes op fra det geotermiske reservoir i undergrunden og en re-injektionsboring hvor det afkølede vand pumpes tilbage til undergrunden.Forskningsprojektet
Forskningsprojektet fokuserer på de vigtigste geologiske og geofysiske parametre, som bestemmer udnyttelsesmulighederne fra den danske undergrund. Det er foruden dybde og temperatur for reservoirerne, deres udbredelse, tykkelse, porøsitet og permeabilitet.
Niels Balling oplyser at forskningen ved Geologisk Institut især skal rettes mod forståelsen af undergrundens termiske struktur og bestemmelse af temperatur i de geotermiske reservoirer. Ved hjælp af meget nøjagtigt logningsudstyr skal der måles temperatur i dybe borehuller og der skal gennemføres numerisk computermodellering af temperaturfordeling, så der kan udvikles og opstilles en avanceret tredimensionel model for den termiske struktur for hele den danske undergrund. Der skal også studeres reservoiregenskaber og regnes på termisk levetid for geotermiske anlæg og på forskellige modeller for energiudnyttelsen.
Projektet vil bidrage med ny vigtig viden om de danske geotermiske ressourcers størrelse og om, hvor der er gode udnyttelsesmuligheder. Der vil blive uddannet nye unge forskere inden for projektet, der har midler til ph.d.-studerende og postdocer.
I en tid med fokus på klima og energi er det væsentligt at notere sig at geotermisk energi hører til gruppen af "grønne energikilder" med et minimum af CO2-bidrag. En øget udnyttelse vil bidrage til opnåelse af energipolitiske målsætninger som reduktion af CO2-udslip, mindre afhængighed af fossile brændsler, øget forsyningssikkerhed og øget selvforsyning.
Yderligere oplysninger
Niels Balling, lektor, ph.d.
Geologisk Institut
Tlf: 8942 9442
niels.balling@geo.au.dk
Stor international anerkendelse af Torben Heick Jensen
09.05.2012 — Professor Torben Heick Jensen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet har opnået stor international anerkendelse ved valget som medlem af den europæiske molekylærbiologiske organisation EMBO (the European Molecular Biology Organization). Valget til EMBO er begrundet i Torben Heick Jensens fremragende forskning inden for genekspression.
Royalt besøg på AU: To x Joachim og 20.000 myrer
30.04.2012 — Prins Joachim besøgte fredag eftermiddag Aarhus Universitets afdeling i Silkeborg, hvor seniorforsker Joachim Offenberg fra Bioscience fortalte, hvordan man bruger vævermyrer til økologisk bekæmpelse af skadedyr.
Uddannelsesministeren vinkede farvel til svigermoders hus
26.04.2012 — Uddannelsesminister Morten Østergaard fik syn for sagn, da han gæstede Aarhus Universitet til Forskningens Døgn. Grundforskningscenteret MADALGO og forskningsgruppen EcoSense viste ministeren, hvordan datalogisk forskning adresserer årets tema: Europas udfordringer.
Din studieportal - studieinformation samlet ét sted
28.03.2012 — Fra onsdag 28. marts kan du finde al information vedrørende undervisning, eksamen, skema, kursustilmelding, studie- og erhvervsvejledning og meget mere på din studieportal.
Legater til studier/forskning i USA
28.02.2012 — Danmark-Amerika Fondet & Fulbright Kommissionen har Danmarks største samlede pulje af legater til kandidat-studerende og Ph.D’ere. Legaterne er på 85.000 - 100.000kr.
Foredragsholdere søges til "Naturvidenskaben på besøg" i uge 39
28.02.2012 — Dansk Naturvidenskabsfestival har brug for dygtige foredragsholdere, som vil være en del af et rejsehold, der drager land og rige rundt i uge 39, og fortæller den gode naturvidenskabelige historie på skoler og gymnasier.
Unik pumpe i sædceller muliggør en vanskelig rejse
01.05.2012 — I løbet af sit ph.d.-studium har Michael Jakob Voldsgaard Clausen lavet en detaljeret undersøgelse af en molekylær pumpe, der er helt essentiel for sædceller, og ikke findes i andre celletyper. Sædcellers job er at transportere genetisk materiale fra hankøn til hunkøn, og for at gennemføre dette projekt skal cellen på en rejse fra testikel til æggestok, hvor både pH værdi og koncentrationer af salte ændrer sig drastisk. Michaels resultater viser at denne sædcellespecifikke pumpe er tilpasset til at kunne bevare en stabil aktivitet under forhold hvor salt koncentrationer og cellens membranpotentiale ændrer sig. På sigt vil resultaterne måske kunne benyttes i udviklingen af en p-pille til mænd. PhD studiet er gennemført ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, ved Department of Cellular and Molecular Physiology ved Yale University og ved Department of Physiology ved Université de Montréal. Michael Clausen forsvarede sin ph.d. d. 23. april 2012. Ph.d.-vejledere: Poul Nissen og Hanne Poulsen Hør interview med Michael Clausen på Radio 24syv om hans resultater. (Interviewet begynder 45.22 inde i udsendelsen) Ydereligere oplysninger Michael Jakob Voldsgaard ClausenInstitut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitetmjc@mb.au.dk
15.02.2012 — Biologer er bekymrede over klimaændringernes indvirkning, og de forudsiger, at en række planter og dyr om få år vil forsvinde fra Danmark. Hør Jens-Christian Svenning fortælle om forskning i klimaforandringer på Aarhus Universitet.
Spil computer og hjælp forskningen
22.01.2012 — Ligesom andre i forskningsverdenen er Jacob Sherson i gang med at udvikle et computerspil, hvor almindelige mennesker kan 'lege' sig til et svar på forskningens vanskeligste problemer. Jacob Sherson, postdoc på Institut for Fysik og Astronomi, medvirkede i programmet Videnskabens Verden på P1, 17. januar 2012.