Forsiden af Nature 27. januar 2011

Forskere ved Aarhus Universitet er med i den internationale gruppe, der som de første har analyseret orangutangens arvemasse. Forskningen, der også giver os ny viden om den fælles forfader til alle menneskeaber, har bl.a. nået forsiden af det internationalt anerkendte tidsskrift Nature.

31.01.2011 | Christina Troelsen

Torsdag den 27. januar udkom den første analyse af orangutangens komplette arvemasse i tidsskriftet Nature. Orangutangen er blot den tredje menneskeabe, efter mennesket og chimpansen, der har fået sin komplette arvemasse kortlagt. Bag forskningen står blandt andet en gruppe forskere fra Aarhus Universitet, som med et massivt stykke genetisk arkæologi-arbejde har opdaget, at én pct. af vores arvemasse har mere til fælles med orangutangen, end vi tidligere troede.

Ved at analysere DNA sekvenser fra både mennesker, chimpanser og orangutanger, har forskerne også fået et indblik i, hvordan mennesket har udviklet sig, siden den fælles forfader til alle menneskeaber bevægede sig rundt på Jorden.

Genetisk arkæologi

Den genetiske variation, vi ser i mennesker eller chimpanser i dag, er relativt ny, og den kan derfor kun fortælle os om menneskets udvikling inden for de sidste ca. 1 million år, og ikke om vores udvikling i de millioner af år, der gik forud.

Men forskerne fra Aarhus har udviklet metoder til at analysere “uddød” genetisk variation, og det var et stort fremskridt for deres forskning.
“Den genetiske variation i menneskets og chimpansens forfader er for længst forsvundet og erstattet af ny variation i hhv. mennesket og chimpansen”, forklarer Thomas Mailund, lektor ved Center for Bioinformatik, “men den variation, der fandtes før de to arter skiltes, har efterladt signaler i vores DNA, som kan afkodes og fortælle os om vores fortid”.

Mikkel Schierup, professor ved Biologisk Institut og Center for Bioinformatik, uddyber: “Hvis vi kikker på vores samlede arvemasse, så består den af en række forskellige gener, og hvert gen har en lidt anden evolutionær historie end de andre. Fra variationen mellem genhistorier kan vi så danne os et billede af variationen i den art, der er gået forud for både mennesker, chimpanser og orangutanger.”

Et kompliceret slægtsskab

At forskellige dele af vores arvemasse har forskellige historier, er ikke kontroversielt, men derimod var Aarhus-forskerne overraskede over at opdage, at vi har mere til fælles med orangutangerne, end vi tidligere troede. De nye undersøgelser viser, at ca. 1 pct. af vores arvemasse ikke har mennesket og chimpansen som nærmeste slægtninge, men i stedet er enten mennesket og orangutangen eller chimpansen og orangutangen nærmest beslægtet.

Gennem deres analyse af genhistorier kan forskerne også sige, at det er omkring 12 millioner år siden, at mennesket og orangutangens veje skiltes rent artsmæssigt.

Kontakt

De aarhusianske forskere er Thomas Mailund, Asger Hobolth og Mikkel Heide Schierup, der alle er ansat ved Center for Bioinformatik (BiRC), Aarhus Universitet. Forskerne kan kontaktes gennem Thomas Mailund (mailund@birc.au.dk) eller Mikkel Schierup (mheide@birc.au.dk).

Referencer

• Comparative and demographic analysis of orang-utan genomes The International Orangutan Genome Sequencing and Analysis Consortium. Nature 2011.
• Incomplete lineage sorting patterns among human, chimpanzee, and orangutan suggest recent orangutan speciation and widespread selection A. Hobolth, J.Y. Dutheil, J. Hawks, M.H. Schierup and T. Mailund. Genome Research 2011

Download lang version af pressemeddelelsen