Studies
DU ER HER: Uddannelse

Intro til uddannelserne

Sådan er uddannelserne opbygget:

Klik på en af kasserne for mere 

information Læs om forskeruddannelse 

(ph.d.) Læs om kandidatuddannelser Læs om bacheloruddannelser

Hvis du kommer fra gymnasiet og vil studere et naturvidenskabeligt fagkan du vælge mellem 16 forskellige bacheloruddannelser. Vi har to slags bacheloruddannelser: en naturvidenskabelig del og en teknisk-videnskabelig del, som leder frem mod civilingeniørtitlen, hvis du fortsætter på kandidatuddannelsen. Vi tilbyder også en lang række kandidatuddannelser og tilvalgsfag. Hvis du overvejer at gå forskervejen, kan du læse om de uddannelser vi udbyder på ph.d. niveau.

De naturvidenskabelige uddannelser er organiseret som 3-årige bacheloruddannelser, hvorfra du kan vælge at læse videre på de 2-årige kandidatuddannelser. Efter et eller to år på kandidatudddannelsen har du mulighed for at søge om optagelse på ph.d.-uddannelsen

Skift mellem studier

Hvis du efter første studieår vil skifte til en anden naturvidenskabelig bacheloruddannelse end den du er startet på, kan det i de fleste tilfælde lade sig gøre. Da uddannelserne er fleksibelt opbygget, kan du oven i købet skifte uden at det forlænger din samlede studietid. For nærmere information kontakt studievejlederne


Livlig aktivitet

Det første indtryk du får af Det Naturvidenskabelige Fakultet når du går gennem gangene er aktivitet og liv. Der er studerende praktisk taget døgnet rundt, for de tilbringer meget tid på universitetet med at gå til undervisning, arbejde i laboratorie, læsegrupper samt deltage i diverse sociale og faglige arrangementer.

En af grundene til at der er mange studerende på gangene er at mange af vores studerende har eget skrivebord – som de deler med andre studerende på et delekontor eller på en læsesal. Om eftermiddagen og aftenen mødes mange til de forskellige sociale og faglige aktiviteter der foregår på universitetet.

Den ensomme universitetsstuderende?

Myten om den ensomme universitetsstuderende, der sidder alene i sit kælderværelse og stort set ikke sætter sine ben på universitetet trives stadig i bedste velgående. Men ikke på Naturvidenskab, hvor vi lægger stor vægt på at de studerende samarbejder i diverse former for teams og i læsegrupper. De gode resultater i laboratoriet er ofte frugten af mange menneskers arbejde – både forskere, studerende og laboranter.

Er du i tvivl, så spørg!

Der er mange spørgsmål undervejs i et studium: Er det nu den rigtige uddannelse jeg har valgt? Hvordan melder jeg mig til eksamen? Kan jeg kombinere mit fag med andre fag jeg er interesseret i? Hvordan læser jeg op til eksamen osv?

På Det Naturvidenskabelige Fakultet har hver uddannelse en studievejleder som har træffetid nogle timer hver uge og som du også kan skrive og ringe til. Studievejlederne er selv studerende og ud over dem finder ved Vandrehallen på Matematik, tæt på studieadministrationen, hvor dørene også står åbne hvis du har spørgsmål. Efterhånden lærer du også dine undervisere at kende, så tøv endelig ikke med at stille spørgsmål.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 24.04.2012