Ansøgningsskemaer til studieplads og stipendie
Kontaktpersoner ved Det Naturvidenskabelige Fakultet
Hvorfor rejse ud? Hvornår i studiet?
Faglige kompetencer
Et ophold ved et udenlandsk universitet kan give dig mulighed for at opleve andre akademiske traditioner og udvide din faglige horisont. Vi opfordrer dig til at rejse til et universitet der har et fagligt curriculum der indeholder fag, som ikke udbydes ved Aarhus Universitet. Dette vil nemlig give dig mulighed for at supplere din faglige viden eller at specialisere dig indenfor andre universiteters fagområder.
Personlige kompetencer
Under dit studieophold i udlandet vil du opøve din evne til at kommunikere din faglige viden på et fremmedsprog. Du vil møde studerende der har en anderledes faglig baggrund og det vil derfor være nødvendigt for dig at kunne forklare sammenhænge du er vant til at tage for givet. Ligeledes vil du opleve nye undervisningsmåder og få nye synsvinkler på dit fag og på verden.
Kulturelle kompetencer
Du vil skulle begå dig i nye sammenhænge med andre spilleregler. Du vil opleve en fremmed kultur og vil derved bliver mere bevidst om den kultur du selv kommer fra.
Et udlandsophold udruster dig med stor selvstændighed og tilpasningsevne og giver dig indsigt og forståelse af andre levemåder og livsanskuelser.
Du har mulighed for et internationalt studieophold efter andet studieår, dvs. 3.år på bachelor-, kandidat- eller på Ph.D.-uddannelsen.
Hvor kan jeg rejse hen?
Du kan rejse til universiteter i Europa samt mange oversøiske destinationer, så som USA, Canada, Australien, Japan, Argentine, Kina, Singapore m.fl. Indenfor Europa har Aarhus Universitet mange fagspecifikke aftaler med andre universiteter gennem ERASMUS programmet. Det er derfor lettere at få studieplads på Europæiske universiteter og lettere at få stipendier under opholdet.
På International sekretariats hjemmeside kan du se de forskellige former for udviklingsaftaler som gælder for hele universitetet. På Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside kan du se hvilke udviklingsaftaler der gælder specielt for studerende ved det Naturvidenskaelige Fakultetet.
Afklar dine ønsker angående universitet, fagkombination og udvekslingsperiode. Brug igen oversigten over universitetets og fakultetets aftaler på henholdsvis det Internationale Sekretariats hjemmeside og Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside.
Hvad gør jeg?
Et studieophold må ikke være studietids-forlængende. Derfor skal du sammensætte dit studieophold, så du tager 30 ECTS credits pr. semester ligesom herhjemme. Du kan søge udrejse for et eller to semestre.
Nedenunder kan du se de ting du skal overveje, diskutere og gøre.
Før ansøgningen
1. Overvej hvilket fagområde du ønsker at følge kurser indenfor under dit udlandsophold (generelle eller specialiserede kurser) samt hvilke kurser i din studieordning, som du som følge af udlandsopholdet ikke ønsker at ta' ved Aarhus Universitet (det kan være valgfri, obligatoriske kurser eller bachelorprojekt).
2. Overvej hvornår og hvor længe du ønsker at rejse.
3. Overvej hvor du ønsker at studere i udlandet - regioner/lande/universiteter. Brug oversigten over universitetets og fakultetets aftaler på henholdsvis det Internationale Sekretariats hjemmeside og Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside.
4. Afklar dine ønsker angående universitet, fagkombination og udvekslingsperiode. Brug igen oversigten over universitetets og fakultetets aftaler på henholdsvis det Internationale Sekretariats hjemmeside og Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside.
5. Kontakt undervisnings-udvalgs formanden/internationale koordinatoren ved dit institut. I kan diskutere og fastlægge det faglige studieprogram i udlandet.
6. Søg om forhåndsgodkendelse af dit studieprogram – brug skemaet. Send ansøgningen gennem undervisnings-udvalgs formanden. Forhåndsgodkendelsen skal vedlægges som bilag til din ansøgning om udveksling, og til evt. ansøgning om fakultetsstipendium så sørg for at være i god tid.
Anvend både "Learning agreement" formularer (engelsk) og "Forhåndsgodkendelse" formularen (dansk).
Ansøgningen
Alle ansøgninger om studieophold i udlandet skal gå gennem en international koordinator ved Det Naturvidenskabelige Fakultet.
7. Ansøgning om en studieplads i udlandet afleveres/sendes:
a. For Europa (ERASMUS), USA og Canada (TASSEP) samt enkelte andre oversøiske universiteter - på ECTS-ansøgningsskema incl. ”Learning agreement”. Ansøgningsfrist 15. februar: Til den relevante internationale koordinator Det Naturvidenskabelige Fakultet – fremgår af liste over universitetsaftaler ved Det Naturvidenskabelige Fakultet.
b. For øvrige oversøiske aftaler – på IS-ansøgningsskema: Ansøgningsfrist 15. januar:Til Internationalt Sekretariat
8. Ansøgning om stipendium.
a. Hvis dit studieophold foregår ved et Europæisk samarbejds-universitet søger du Nordplus stipendium gennem Internationalt Sekretariat.
b. Hvis du søger om studieophold ved et oversøisk universitet eller et Europæisk universitet uden samarbejdsaftale kan du søge fakultetsstipendium. Du kan også søge om Fakultetsstipendium samtidig med du søger om Nordplus stipendium, du kan dog kun modtage et af stipendierne. Se hvilken dokumentation du skal vedlægge ansøgningerne i vejledningen til disse.
Evt. Bestå en sprogtest - spørg dit instituts internationale koordinator eller på Internationalt Sekretariat om det kræves.
Inden afrejse
Læs ”Pre-departure guide” fra International Sekretariat
Efter udenlandsopholdet, hvis du modtager fakultetsstipendium:
1. Hvis du har modtaget fakultetsstipendium: Lav den endelige rejseafregning senest 2 uger efter hjemkomsten.
2. Efter afslutning af studieophold anmoder du studiekontoret om meritoverførsel af dine udenlandske eksaminer til Aarhus Universitet. Her vedlægger du forhåndsgodkendelsen fra studienævnet samt en udskrift af beståede eksamener ved det udenlandske universitet.
Ansøgningsskemaer til studieplads og stipendier
Studieplads
ECTS-ansøgningsskema & Learning Agreement
Stipendier
Danida Travel grants for Master's Students
Fakultetsstipendium
Ansøgningsfrister
Bilaterale oversøiske aftaler: 15. Januar
TASSEP: 15. Februar
TransAtlantic Science Student Exchange Programme TASSEP
Fakultetsstipendium: 1. marts og 1. November
Der er ingen fast ansøgningsfrist for de europæiske universiteter i SOCRATES, men det anbefales at søge senest 1. marts.
Kontaktpersoner ved Det Naturvidenskabelige Fakultet
Studieledere
Bachelorstudienævnet Sven Skyum
Kandidatstudienævnet Tom Vindbæk Madsen
Ingeniørstudienævnet Thomas Vosegaard
Molekylærbiologi Gregers Rom Andersen Hans Uffe Sperling-Petersen
Fysik & Astronomi Allan Hvidkjær Sørensen Axel Svane
Matematik Henrik Stetkær Jørgen Hoffmann-Jørgensen
Biologi Finn Borchsenius Kurt Thomas Jensen
Geologi Ole Rønø Clausen Niels Tvis Knudsen
Datalogi Gudmund Frandsen Susanne Bødker
Idræt Jan Kahr Sørensen Ask Vest Christiansen
Steno Instituttet Henrik Kragh Sørensen Louis Klostergaard